Klik på nedenstående:
- Vedtægter for Andelsselskabet Snoldelev Vandværk A.M.B.A.
- Regulativ for private vandforsyninger i Roskilde Kommune
- Lovgivning - se afsnittet nedenfor
Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med forsyningen for Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Klageadgangen er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation. Indgiver kunden en klage, er omkostningen i første omgang fastsat til 100 kr. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Beløbet tilbagebetales, hvis klageren får medhold. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte beløbsmæssige over- og undergrænser m.v. for størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelse for indbringelse af klager. Læs nærmere herom på www.forbrug.dk.
Formålet med vores persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter dine persondata, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.
Leveringsbestemmelser for erhvervsdrivende
Leveringsbestemmelser Gældende for alle erhvervsdrivende, som forsynes med vand fra Snoldelev Vandværk
I det af kommunen godkendte regulativ beskrives retten til forsyning af vand. Det fremgår ligeledes af regulativet, at enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v.
Ved afbrydelse eller genoptagelse af vandforsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet (enhver forurening), er vandværket, uanset om dette måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for den erhvervsdrivendes, herunder den erhvervsdrivendes aftageres/klienters/kunders driftstab, avance tab eller andet indirekte tab.
Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt vandværket har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Den erhvervsdrivende opfordres til at tegne en driftstabsforsikring.
Med venlig hilsen
Snoldelev Vandværk